Cloud Developer
Cloud Developer hos 2G Cloud - vær med til at skabe fremtidens cloud løsninger.
Cloud Developer hos 2G Cloud – vær med til at skabe fremtidens cloud løsninger.
Drømmer du om at være i frontlinjen og spille en central rolle i design og implementering af avancerede cloud-baserede løsninger? Som Cloud Developer hos 2G Cloud bliver du en del af et passioneret team, der skaber fremtidens Azure-løsninger. Du får chancen for at omsætte dine ideer til banebrydende projekter og se dem tage form, mens du leverer innovativ og kvalitetsdrevet service til vores kunder.
Hvorfor os?
Hos 2G Cloud bliver du ikke bare en del af et fantastisk team. Du bliver også en nøglespiller i en virksomhed, hvor teknologisk innovation, høj faglighed og kundefokus er de tre grundpiller, der præger vores daglige arbejde.
Du får tid og mulighed til løbende at blive endnu dygtigere fagligt og træne i den nyeste og mest innovative teknologi. Og da vi udelukkende arbejder med Microsoft Azure, er der ingen gamle systemer, som du skal vedligeholde.
Vores fælles ambition er, at vi VIL skabe værdi for vores kunder.
Derfor støtter, sparrer og hjælper vi hinanden med vores personlige og faglige udvikling, og det er med til at skabe vores stærke sammenhold. Det handler om tillid, faglig respekt og frihed under ansvar.
Om jobbet – din hverdag:
I dit daglige arbejde vil dit fokus være på at udvikle, teste og implementere avancerede cloud-applikationer og services, samtidig med at du sikrer en effektiv og sikker drift.
Du vil integrere applikationer med en række Azure-tjenester og løbende overvåge og optimere applikationernes performance.
Du vil samarbejde tæt med vores kunder, så du forstår deres unikke behov, og derfra kan designe skræddersyede cloud-løsninger, der gør deres hverdag lettere og mere effektiv.
Dine ansvarsområder vil være:
- Design og Udvikling: Skabe og implementere løsninger på Azure-platformen.
- Optimering: Sikre effektiv brug af cloudressourcer og skalering efter behov.
- Sikkerhed: Overholde og implementere sikkerhedsstandarder, beskytte data.
- Vedligeholdelse og Opdateringer: Overvågning og regelmæssig opdatering af applikationer og services.
- Dokumentation: Bidrage til teknisk dokumentation af løsninger.
- Opdatering & Uddannelse: Holde dig ajour med nyeste trends og teknologier inden for Azure.
Hvad forventer vi af dig – og hvem er du?
Vi forventer, at du er selvstændig, proaktiv og har lyst til at arbejde i et teamorienteret miljø, hvor vi sætter faglighed, innovation og samarbejde højt.
Dine faglige kompetencer omfatter bla. andet:
- Dybdegående forståelse af Azure-platformen.
- Programmering og scripting i sprog som Java, Python eller C#.
- Avanceret viden om datahåndtering, databaser og lagring på Azure.
- Netværks- og sikkerhedsfærdigheder inden for Azure.
- Erfaring med projektledelse og Agile metoder.
- Analytisk tænkning og problemløsning.
- Certificeringer: Gerne Azure Developer Associate eller lignende, men det er ikke et krav.
Som person kan du nikke genkendende til:
- Selvstændighed og ansvarlighed for større projekter.
- Proaktivitet i forbedring af arbejdsprocesser og teknologier.
- Stærke samarbejdsevner og evnen til at fungere som en nøglespiller i teamet.
- Lederskab og vejledning af juniorudviklere.
- Effektiv kommunikation af tekniske koncepter til alle interessenter.
- Avancerede teknikker til problemløsning.
- Fremragende kundeservice og evnen til at opbygge stærke kunderelationer.
Hvem er vi – og hvad kan du forvente?
2G Cloud er et af Danmarks førende Microsoft Azure konsulenthuse.
Vi holder til på NOVI i Aalborg – og er stolte af vores 12 mands stærke og dynamiske team af dygtige udviklere, arkitekter og specialister men er nu på jagt efter folk i hele landet.
Og – var det ikke, fordi vi er nordjyder, ville vi fristes til at kalde vores team verdensmestre i Microsoft Azure. De er teamplayere, samtidigt med at de også kan løbe med bolden selv.
Og dén kombination gør, at vi har vækstet kraftigt siden starten i 2019, og at 90 % af vores kunder kommer igen.
Og hvad siger teamet:
“Det bedste ved 2G CLOUD? Det er klart menneskene. De er fantastiske at arbejde sammen med.”
– Head of Cloud Operations and Delivery, Emil Bolet
“Der er en fantastisk afslappet stemning, vi hjælper hinanden, og man lærer noget nyt hver dag. Og så er det fantastisk med den uformelle ledelsesstil, og at vi ikke har daglige tidskrævende møder.”
– Senior Cloud Developer, Jesper Højbjerre
”Det er den måde, vi arbejder sammen på. Frihed under ansvar. Meget flad ledelseskultur. Ingen kvoter for fakturerbare timer. Der er ikke dét pres, som jeg har oplevet andre steder. Her bliver der spurgt ind og lyttet og arbejdsopgaverne er meget afvekslende.”
– Cloud Specialist, Mathias Ronge
Hvad kan vi mere tilbyde dig?
Hos os gør vi det ordentligt, og vi når at trække vejret. Vi løber ikke efter en målstreg, der hele tiden flytter sig. Du kan derfor forvente en 37-timers arbejdsuge med afspadsering time for time – og tid til at holde det.
Det er nemlig vigtigt for os, at du har en sund work-life balance, og trives både på og uden for arbejdspladsen.
Du får fri telefon og internet, og friheden til at vælge dit eget IT-udstyr, så du kan få de optimale arbejdsbetingelser.
Vi tilbyder også gratis frokostordning, sundhedssikring og firmafitness, så du kan holde dig sund i hverdagen.
Sådan søger du jobbet:
Det er ret let:
Ring til CEO Rasmus Gadegaard på 36 99 18 19 og hør mere, eller send din ansøgning og CV til Rasmus Gadegaard på job@2gcloud.com.
Vi har mange spændende kundeopgaver i pipeline, så vi vil gerne have besat jobbet hurtigst muligt.
Så ring eller skriv allerede i dag og bliv en afgørende del af vores passionerede team, hvor faglighed, frihed og succes går hånd i hånd.