Azure Security

Beskyt din forretning med state-of-the-art sikkerhedsløsninger

2G Cloud er dedikeret til at hjælpe dig med at sikre dine cloud-løsninger på Microsoft Azure. Vores team arbejder tæt sammen med jer om at identificere trusler, beskytte data, overholde lovgivning og at beskytte jeres cloud-miljø.

Kort om Azure Security

Azure Security er baseret på sikkerhedsfunktioner, -tjenester og -principper, der er indbygget i Microsoft Azure-cloudplatformen for at beskytte data, applikationer og infrastruktur, der kører i Azure-miljøet.

Udbyttet ved Microsoft Azure Security

  • Høj netværkssikkerhed – også ved fjernarbejde
  • Totalt overblik over infrastrukturen i Azure Security Center
  • Avanceret trusselsbeskyttelse af hybride og multi-cloudmiljøer med Azure Defender
  • Modernisering af sikkerhedsoperationer med Azure Sentinel gennem avanceret overvågning og analyse
  • Samlet overblik over sikkerhedsoperationer for både sikkerheds- og driftsteamet.

Hvordan kan vi hjælpe jer?

Risikohåndtering er kernen i cybersikkerhed. Vi rådgiver om og bidrager med input til en operationalisérbar sikkerhedsstrategi på basis af en komplet analyse af jeres sikkerhedspositur. Udgangspunktet er altid jeres konkrete forretning og infrastruktur – hvad end den er on-premise, hybrid-cloud, multi-cloud eller cloud-only. Derved opnår I beskyttelse af følsomme data i hvile, transit og under behandling med Azures indbyggede databeskyttelsestjenester, uden at budgettet skrider.

Har I behov for identitets- og adgangsstyring sikrer vi jeres brugerkonti med teknologier som Conditional Access og Multi-Factor Authentication (MFA), Privileged Identity Management, Identity Protection og Role-Based Access Control (RBAC). På den måde får jeres brugere de adgange, de har brug for, når de har brug for dem. Og kun dem.

I forhold til governance sikrer vi også, at din cloud-infrastruktur overholder lovgivningsmæssige krav og branchestandarder, og at de relevante medarbejdere hos jer forstår og kan implementere nødvendige kontroller for at opfylde kravene i GDPR og fx ISO 27001 og andre standarder.

Vi tilbyder kontinuerlig overvågning af jeres cloud-miljø med brug af bl.a. Microsoft Sentinel og Microsoft Defender for Cloud. På den måde hjælper vi med at begrænse skader og forhindre angreb, og naturligvis står vi også til rådighed med vores ekspertise i tilfælde af hackerangreb.

Effektiv sikkerhed opnås også gennem uddannelse af jeres IT-team og slutbrugere. Vi tilbyder uddannelsesprogrammer og awarenesstræning af relevante medarbejdere hos jer.

Vores eksperter gennemgår regelmæssigt jeres sikkerhedspositur og arbejder sammen med jer om løbende at revidere og optimere jeres sikkerhedsstrategi.