Microsoft Solutions

Partner

SKI-leverandør

Hvad betyder det for jer som offentlig kunde?

2G Cloud er optaget i SKI’s dynamiske indkøbssystem 02.14 It-konsulenter, kategori 1 kompetencekøb. Vi kan levere it-konsulentydelser på konkurrencedygtige vilkår til det offentlige, og som leverandør lever vi op til en række kriterier inden for kvalitet, miljø og samfundsansvar.

Et udbudt indkøbssystem, I kan trække på

02.14 It-konsulenter er et dynamisk indkøbssystem udbudt af SKI, Staten og Kommunernes Indkøbsservice. Som offentlig myndighed kan I købe it-konsulentydelser gennem systemet uden selv at skulle gennemføre et selvstændigt EU-udbud. Tildelingen af den enkelte opgave sker efter aftalens gældende regler.

Det sparer tid i indkøbsprocessen, og det giver jer adgang til leverandører, der på forhånd er vurderet og optaget.

Det leverer vi på aftalen

2G Cloud er et dansk konsulenthus og driftspartner med fokus på Microsoft Azure, Kubernetes og AI. Vi rådgiver om cloud-strategi, bygger og driver infrastrukturen, og arbejder med sikkerhed, governance og FinOps.

Vi er optaget i kategori 1, kompetencekøb, hvor I køber konsulentkompetencer ind til jeres eget projekt. Vi hjælper også udviklingsorganisationer i gang med AI-værktøjer på en kontrolleret måde, med styr på licenser, forbrug og dokumentation.

Én leverandør til rådgivning, drift og licenser

Vi er Microsoft Cloud Solution Provider. Det betyder, at I kan købe Azure-forbrug og Microsoft-licenser gennem os, så rådgivning, drift og licenser samles hos én dansk leverandør.

2G Cloud er desuden kåret som Børsen Gazelle i både 2024 og 2025. Det er en anerkendelse af flere års sammenhængende vækst, og for jer som kunde er det et signal om en stabil leverandør.

Vil I vide mere?

I er altid velkomne til at kontakte os, hvis I vil høre nærmere om vores kompetencer og erfaring. Konkrete opgaver under 02.14 tildeles gennem indkøbssystemets egne miniudbud, hvor vi deltager på lige vilkår med de øvrige optagne leverandører.

Vi har valgt at arbejde med Microsoft Azure som den foretrukne løsning inden for cloud computing, da mange danske og udenlandske virksomheder i forvejen har valgt Microsofts løsninger. På den måde er det let at komme i gang med Microsoft Azure.

Microsoft Azure som værktøjskasse

Microsoft Azure er Microsofts cloud computing-løsning, som omfatter fire kategorier inden for services, nemlig Infrastructure as a Service (IaaS), Software as a Service (SaaS), Platform as a Service (PaaS), Serverless og Cloud as a Service (CaaS).

Microsoft Azure Infrastructure as a Service (IaaS) er en vigtig komponent i Microsofts cloud computing-tjenester, der leverer computerkraft, netværk og lagring i skyen på lejebasis.

Microsoft Azure Software as a Service (SaaS) er en cloud computing-tjeneste, der leverer softwareapplikationer over internettet på abonnementsbasis. I en SaaS-model hoster og vedligeholder Microsoft Azure softwareapplikationerne og tilhørende infrastruktur og håndterer også softwareopdateringer og sikkerhedsstyring.

Microsoft Azure Platform as a Service (PaaS) leverer en platform, hvorpå virksomheder kan udvikle, køre og forvalte applikationer uden kompleksiteten ved at bygge og vedligeholde den infrastruktur, der typisk er forbundet med at udvikle og lancere en app. Azure PaaS udgør med andre ord et komplet udviklings- og driftsmiljø i skyen.

Microsoft Azure Serverless er cloud computing, hvor Azure automatisk håndterer infrastrukturen, der kræves til at køre applikationer. I en serverless-arkitektur fokuserer virksomhedens udviklere på at kode, mens Azure håndterer den underliggende infrastruktur, såsom serverhåndtering og kapacitetsplanlægning.

Microsoft Azure Container as a Service (CaaS) er cloud er en cloud-baseret tjeneste, der giver dig mulighed for at køre, administrere og orkestrere containere i skyen uden at bekymre dig om infrastrukturen.