Stor scandinavisk producent af auto reservedele

Stor scandinavisk producent af auto reservedele – sammenlægning af Azure Tenants og modernisering af Azure Cloud-miljø

Kunden, en førende dansk specialist inden for salg af autodele, kontaktede os med et projekt, der involverede sammenlægning af to Azure Tenants og opsætning af et moderne Azure Cloud-miljø.

Kundens behov

En virksomhedssammenlægning bød på udfordringer i forbindelse med sammenføringen af to separate Azure Tenants. Derudover ønskede kunden at modernisere deres cloud-infrastruktur for at forbedre skalerbarhed, performance og sikkerhed og for at sikre, at deres cloud-miljø var i overensstemmelse med Microsofts best practice.

Den valgte løsning

Sammenlægning af de to Azure Tenants var første skridt i den omhyggeligt planlagte migreringsproces, der sikrede, at ingen data gik tabt, og at der var minimal nedetid.

For at lette skalerbarhed og governance implementerede vi herefter Azure Landing Zones, som er en samling af retningslinjer, der hjælper med at oprette et miljø, der er skalerbart og sikkert fra starten. Dette involverede også konfigurering af netværk og af identitets- og ressourcestrukturer.

En kritisk del af projektet var at sikre pålidelig og sikker kommunikation mellem kunden on-premise-netværk og deres nye Azure Cloud-miljø. Dette blev opnået ved at implementere et Virtual WAN i Azure, som giver en skalerbar og robust forbindelse.

Kunden fik hjælp til at styrke deres cloud-sikkerhed ved at implementere rollebaseret adgangskontrol, netværkssikkerhedspolitikker og overvågningstjenester. Derudover sørgede vi for, at deres infrastruktur overholder branchestandarder og lovkrav.

2G Clouds rolle

2G Cloud arbejdede tæt sammen med kunden for at forstå deres forretningsbehov og målsætninger. Vores ekspertteam udviklede en omfattende plan for at imødekomme kundens krav og sikre en gnidningsfri overgang. Under hele processen fokuserede vi på at skræddersy løsningen til kundens specifikke forretningsbehov og støtte dem i deres cloud-migration.

Resultat

Kunden har nu et moderne, skalerbart og sikkert cloud-miljø, der understøtter deres voksende virksomhed. Ved at udnytte 2G Clouds ekspertise har kunden opnået forbedret effektivitet, omkostningsbesparelser og har lagt grundlaget for fremtidig innovation.