Cloud Architect

Cloud Architect hos 2G Cloud - vær med til at skabe fremtidens cloud løsninger.

Drømmer du om at være i frontlinjen og spille en central rolle i design og implementering af avancerede cloud-baserede løsninger? Som Cloud Architect hos 2G Cloud bliver du en del af et passioneret team, der skaber fremtidens Azure-løsninger.  
Du får chancen for at omsætte dine ideer til banebrydende projekter og se dem tage form, mens du leverer innovativ og kvalitetsdrevet service til vores kunder.   

 
Hvorfor os?  
Hos 2G Cloud bliver du ikke bare en del af et fantastisk team. Du bliver også en nøglespiller i en virksomhed, hvor teknologisk innovation, høj faglighed og kundefokus er de tre grundpiller, der præger vores daglige arbejde. 

Du får tid og mulighed til løbende at blive endnu dygtigere fagligt og træne i den nyeste og mest innovative teknologi. Og da vi udelukkende arbejder med Microsoft Azure, er der ingen gamle systemer, som du skal vedligeholde.  

 
Vores fælles ambition er, at vi VIL skabe værdi for vores kunder.  
Derfor støtter, sparrer og hjælper vi hinanden med vores personlige og faglige udvikling, og det er med til at skabe vores stærke sammenhold. Det handler om tillid, faglig respekt og frihed under ansvar. 

 
Om jobbet – din hverdag:  
I dit daglige arbejde vil dit fokus være på at designe og implementere vores cloud-strategi. Du vil arbejde på at udvikle robuste, sikre og skalerbare cloud-arkitekturer, der opfylder vores virksomheds behov og hjælper med at drive dens vækst. 

Dine ansvarsområder vil være: 

  • Ekspert Rådgivning: Fungere som virksomhedens førende på tværs af en Microsoft Azure som platform og særligt når det kommer til at udarbejde cloud arkitektur.  
  • Strategisk Planlægning: Udarbejdelse af cloud-strategier der understøtter kundens forretningsmål. 
  • Design & Arkitektur: Designe komplekse cloud-løsninger, der er skalerbare, sikre og omkostningseffektive. 
  • Best Practices: Sikre implementeringen af bedste praksis inden for cloud-arkitektur. 
  • Sikkerhed & Compliance: Overvåge og implementere sikkerhedsstandarder og overholde branchens krav. 
  • Kommunikation & Rådgivning: Rådgive både interne teams og eksterne kunder om den optimale anvendelse af Azure-services. 
  • Ledelse & Vejledning: Være mentor og vejlede dine kollegaer, samt drive teams i specifikke projekter. 
  • Udvikling: Holde sig ajour med de seneste udviklinger inden for Microsoft Azure og introducere nye teknologier eller metoder i virksomheden. 


Hvad forventer vi af dig – og hvem er du?
 
Vi forventer, at du er selvstændig, proaktiv og har lyst til at arbejde i et team orienteret miljø, hvor vi sætter faglighed, innovation og samarbejde højt. 

 

Dine faglige kompetencer omfatter blandt andet: 

  • Teknisk forståelse og anvendelse: 
    Som Cloud Architect har du en dybdegående og omfattende forståelse af Cloud-teknologier, især inden for Azure-platformen. Du skal være ekspert i at navigere, designe og implementere komplekse løsninger ved hjælp af Azures forskellige tjenester. 
  • Programmering og Scripting: 
    Du har en dyb forståelse af programmeringssprog som Java, Python eller C#, og er i stand til at skrive og forstå avancerede scripts til automatisering og konfiguration. Du har også dybdegående kendskab til Azures scripting og kommandolinjeværktøjer. 
  • Datahåndtering og -lagring
    Som Cloud Architect har du ekspertise inden for datahåndtering og -lagring på Azure, herunder design og implementering af databaser, datalagringsløsninger og backup-strategier i skyen. Du skal have en dyb forståelse af datastrukturer, databasestyringssystemer og databeskyttelse. 
  • Netværks- og sikkerhedsfærdigheder:  
    Du har en dyb forståelse af netværk og sikkerhed inden for Azure, herunder avanceret viden om netværksdesign, sikkerhedsprotokoller og best practices for at beskytte data og applikationer i skyen. 
  • Projektledelse og Agile metoder: 
    Som Cloud Architect vil du ofte være ansvarlig for at lede projekter og teams. Derfor skal du have en dyb forståelse af Agile principper og være i stand til effektivt at lede projektplanlægning og -gennemførelse, herunder vejledning og samarbejde med andre teammedlemmer og sikre en god trivsel på projektet. 
  • Analytisk tænkning og problemløsning:  
    I denne rolle vil du stå over for komplekse tekniske udfordringer, der kræver innovativ og analytisk tænkning. Du skal være i stand til effektivt at identificere, analysere og løse problemer, og konstant stræbe efter at forbedre og optimere løsninger. 

 

Certificeringer: 
Azure Solutions Architect Expert eller lignende. 

 

Som person kan du nikke genkendende til: 

  • Selvstændighed: Designer og implementerer cloud-strategier for hele organisationen. 
  • Proaktivitet: Forudser teknologiske udfordringer og forbereder organisationen på fremtidige trends. 
  • Samarbejdsevne: Samarbejder tæt med ledelsen og eksterne partnere for at sikre teknologisk alignment. 
  • Lederskab: Leder tekniske teams og fremmer en kultur af innovation. 
  • Kommunikation: Præsenterer tekniske visioner og strategier for ledelsen og eksterne interessenter. 
  • Problemopløsning: Designer løsninger for komplekse tekniske og forretningsmæssige udfordringer. 
  • Kundeservice: Fungerer som den primære tekniske rådgiver for nøglekunder og sikrer deres langsigtede succes. 

 

Hvem er vi – og hvad kan du forvente?  
2G Cloud er et af Danmarks førende Microsoft Azure konsulenthuse. 
Vi holder til på NOVI i Aalborg – og er stolte af vores 12 mands stærke og dynamiske team af dygtige udviklere, arkitekter og specialister.  

Og – var det ikke, fordi vi er nordjyder, ville vi fristes til at kalde vores team verdensmestre i Microsoft Azure. De er teamplayere, samtidigt med at de også kan løbe med bolden selv.  

Og dén kombination gør, at vi har vækstet kraftigt siden starten i 2019, og at 90 % af vores kunder kommer igen. 

 
Og hvad siger teamet: 
 
“Det bedste ved 2G CLOUD? Det er klart menneskene. De er fantastiske at arbejde sammen med.” 
Head of Cloud Operations and Delivery Emil Bolet 

“Der er en fantastisk afslappet stemning, vi hjælper hinanden, og man lærer noget nyt hver dag. Og så er det fantastisk med den uformelle ledelsesstil, og at vi ikke har daglige tidskrævende møder.” 
Senior Cloud Developer Jesper Højbjerre 

”Min første dag var utrolig – det føltes så naturligt at blive en del af teamet. Her er alle åbne og imødekommende” 
Cloud Specialist Thomas Lillie 

 

Hvad kan vi mere tilbyde dig?  

Hos os gør vi det ordentligt, og vi når at trække vejret. Vi løber ikke efter en målstreg, der hele tiden flytter sig. Du kan derfor forvente en 37-timers arbejdsuge med afspadsering time for time – og tid til at holde det.  
Det er nemlig vigtigt for os, at du har en sund work-life balance, og trives både på og uden for arbejdspladsen.  

Du får fri telefon og internet, og friheden til at vælge dit eget IT-udstyr, så du kan få de optimale arbejdsbetingelser.  

 
Vi tilbyder også gratis frokostordning, sundhedssikring og firmafitness, så du kan holde dig sund i hverdagen.   

 
Sådan søger du jobbet:  
Det er ret let:  

Ring til CEO Rasmus Gadegaard på 36 99 18 19 og hør mere, eller send din ansøgning og CV til Rasmus Gadegaard på job@2gcloud.com.  

 

Vi har mange spændende kundeopgaver i pipeline, så vi vil gerne have besat jobbet hurtigst muligt. 
Så ring eller skriv allerede i dag og bliv en afgørende del af vores passionerede team, hvor faglighed, frihed og succes går hånd i hånd.