Cloud Support Engineer

Cloud Support Engineer hos 2G Cloud - vær med til at skabe fremtidens cloud-løsninger.

Kunne du tænke dig at arbejde med Microsoft Azure, Kubernetes og AI?

2G Cloud er et førende konsulenthus med fokus på Microsoft Azure, Kubernetes og AI, og vi søger en dygtig Cloud Support Engineer til vores Managed Service team. Din primære opgave vil være support på vores kunders Azure-miljø, mens Kubernetes og AI fylder mere og mere i både vores egne og kundernes miljøer.

Vi holder til i Aalborg og er et stærkt og dynamisk team af dygtige supportere, udviklere, arkitekter og specialister.

Som Cloud Support Engineer hos 2G Cloud bliver du kundernes faste holdepunkt, når driften driller.
Du arbejder med rigtige Azure-miljøer hos danske virksomheder, og du har kolleger med dyb specialistviden tæt på, når en sag kræver mere end førstehjælp.


Hvorfor os?

Hos 2G Cloud bliver du ikke bare en del af et fantastisk team. Du bliver også en nøglespiller i en virksomhed, hvor teknologisk innovation, høj faglighed og kundefokus er de tre grundpiller, der præger vores daglige arbejde.

Du får tid og mulighed til løbende at blive endnu dygtigere fagligt og træne i den nyeste og mest innovative teknologi. Og da vi udelukkende arbejder cloud native, er der ingen gamle systemer, som du skal vedligeholde. Vi bruger også AI-agenter aktivt i både udvikling og drift.

Vores fælles ambition er, at vi VIL skabe værdi for vores kunder.
Derfor støtter, sparrer og hjælper vi hinanden med vores personlige og faglige udvikling, og det er med til at skabe vores stærke sammenhold. Det handler om tillid, faglig respekt og frihed under ansvar.


Om jobbet og din hverdag:

I dit daglige arbejde vil dit fokus være på:

  • Fejlfinding og løsning af sager i Microsoft Azure og Microsoft 365.
  • Overvågning af kundernes miljøer, så vi fanger problemerne, før kunden gør.
  • Assistere kunder med IT-relaterede spørgsmål og yde træning.
  • Logge og håndtere incidents i ticket-systemet, fra registrering til lukning og opfølgning.
  • Udarbejde og vedligeholde teknisk dokumentation.
  • Eskalering og sparring med vores cloud-arkitekter og udviklere på de tungere sager.
  • Sikre høj kundetilfredshed gennem fremragende kundeservice.
 

Dine ansvarsområder vil være:

  • Teknisk support: Yde support til IT-relaterede problemer, herunder fejlfinding og løsning af software- og netværksproblemer.
  • Systemvedligeholdelse: Overvåge og vedligeholde systemer, netværk og applikationer for at sikre optimal ydeevne og tilgængelighed.
  • Håndtering af incidents: Logge, spore og håndtere incidents i 2G Clouds ticket-system, sikre rettidig løsning og kommunikation med interessenter.
  • Dokumentation: Oprette og vedligeholde dokumentation for IT-processer, systemer og brugervejledninger.
  • Proaktiv overvågning: Regelmæssigt kontrollere systemernes sundhed og ydeevne og identificere potentielle problemer, før de påvirker kunderne.
  • Kundeservice: Levere kundeservice i høj kvalitet, sikre kundetilfredshed og opretholde stærke professionelle relationer.
  • Opdatering og egen uddannelse: Kontinuerligt opsøge ny viden om Azure-platformen og relaterede teknologier.
 

Hvad forventer vi af dig, og hvem er du?
Vi forventer, at du er selvstændig, proaktiv og har lyst til at arbejde i et teamorienteret miljø, hvor vi sætter faglighed, innovation og samarbejde højt.

Dine faglige kompetencer omfatter bl.a.:

  • Erfaring: Cirka 2-3 års erfaring fra en lignende support- eller driftsstilling.
  • Teknisk forståelse og anvendelse: Stærk forståelse af IT-systemer, netværk og softwareapplikationer, gerne med Microsoft Azure og Microsoft 365 tæt på.
  • Kubernetes og AI: Har du lyst til at lære om Kubernetes og AI, eller bruger du det allerede? Begge dele er fint hos os.
  • Problemløsningsevner: Evnen til effektivt at fejlsøge og løse tekniske problemer.
  • Kommunikation: Fremragende kundeservicefærdigheder, med evnen til at kommunikere teknisk information til både tekniske og ikke-tekniske brugere.
  • Dokumentation: Skarp til at skabe klare og præcise tekniske dokumenter.
  • Sprog: Du skriver og taler dansk og engelsk på et niveau, hvor både kunder og kolleger forstår dig.
  • Certificeringer: Azure Administrator Associate (AZ-104) eller lignende er et plus, men ikke et krav. Vi betaler for de certificeringer, du skal have.
 

Som person kan du nikke genkendende til:

  • Selvstændighed: Du tager fat selv og holder styr på flere sager ad gangen uden at tabe tråden.
  • Proaktivitet: Du spørger, når det giver mening, og siger til, når noget ikke hænger sammen.
  • Samarbejdsevne: Arbejder godt sammen med andre, deler viden og støtter teamets mål.
  • Kommunikation: Kommunikerer effektivt med teammedlemmer og kunder, både mundtligt og skriftligt.
  • Problemløsning: Anvender logisk og kreativ tænkning til at løse komplekse tekniske udfordringer.
  • Kundeserviceorientering: Fokuseret på at imødekomme kundernes behov og levere fremragende service.
 

Hvem er vi, og hvad kan du forvente?
2G Cloud er et af Danmarks førende konsulenthuse med fokus på Microsoft Auzre, Kubernetes og AI.
Vi holder til på NOVI Science Park i Aalborg og er stolte af vores stærke og dynamiske team af dygtige udviklere, arkitekter og specialister.

Og var det ikke, fordi vi er nordjyder, ville vi fristes til at kalde vores team verdensmestre i Microsoft Azure. De er teamplayere, samtidig med at de også kan løbe med bolden selv.

Og dén kombination gør, at vi har vækstet kraftigt siden starten i 2019, vundet to Børsen Gazelle-priser og at 90 % af vores kunder kommer igen.

Og hvad siger teamet:

“Der er en fantastisk afslappet stemning, vi hjælper hinanden, og man lærer noget nyt hver dag. Og så er det fantastisk med den uformelle ledelsesstil, og at vi ikke har daglige tidskrævende møder.”

Senior Cloud Developer, Jesper Højbjerre

“Det er den måde, vi arbejder sammen på. Frihed under ansvar. Meget flad ledelseskultur. Ingen kvoter for fakturerbare timer. Der er ikke dét pres, som jeg har oplevet andre steder. Her bliver der spurgt ind og lyttet, og arbejdsopgaverne er meget afvekslende.”
Teamleder og Cloud Specialist, Mathias Ronge

Hvad kan vi mere tilbyde dig?

Hos os gør vi det ordentligt, og vi når at trække vejret. Vi løber ikke efter en målstreg, der hele tiden flytter sig. Du kan derfor forvente en 37-timers arbejdsuge med afspadsering time for time, og tid til at holde den.
Det er nemlig vigtigt for os, at du har en sund work-life balance og trives både på og uden for arbejdspladsen.

Du får fri telefon og internet, og friheden til at vælge dit eget IT-udstyr, så du kan få de optimale arbejdsbetingelser.

Vi tilbyder også gratis frokostordning, sundhedssikring og firmafitness, så du kan holde dig sund i hverdagen.

Sådan søger du jobbet:
Det er ret let:

Ring til teamleder Mathias Ronge Mikkelsen på 36 99 18 19 og hør mere, eller send din ansøgning og CV til job@2gcloud.com.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi møder den rigtige, så vent ikke på en frist.

Så ring eller skriv allerede i dag og bliv en afgørende del af vores passionerede team, hvor faglighed, frihed og succes går hånd i hånd.