Nibe Festival 2025
Vores sommerfest blev i år holdt til musik og fadøl til Nibe Festival
Hvorfor bruger vi en hel fredag på festival?
Fordi fællesskab IRL kan noget helt specielt.
Vi er et lille hold – og nogle arbejder hjemmefra eller langt fra HQ. Derfor betyder det noget, når vi alle samles. Ikke for at netværke. Ikke for at tale Azure. Bare for at være mennesker sammen.
Årets sommerfest gik til Nibe Festival i fredags- og sikke en fest.
Vi startede med morgenmad og grin på kontoret – og sluttede i skoven (dog ikke i skovens dybe stille ro lige denne dag) med musik i baggrunden og kolde drikke i hånden. Det lyder måske som ren spas, men handler om noget ret lavpraktisk: at man kender hinanden lidt bedre, når hverdagen starter igen.
Vi prioriterer den slags.
Fordi det gør det nemmere at hjælpe hinanden. Spørge om ting. Lære nyt. Og trives – også når man sidder alene på hjemmekontoret.
Tak til hele holdet for at tage med og gøre dagen til noget særligt.



